PGU Street Crew (Turisme, Kultur og Fritid)

 

På linjen har vi et tæt samarbejde med Game/Streetmekka og dermed unge mennesker fra hele Viborg Kommune.

Vores mål på holdet er, at du og dine klassekammerater kommer til at være mere end bare noget for dig selv. Vores mål er, at du bliver noget for andre. Vores mål er, at du bliver en styrke i samfundet – og for dig selv!

 

– Du kommer til at blive opøvet i mange forskellige discipliner; vi arbejder meget med øvelser for at styrke sammenhold og holdånd. På PGU SC er vi et stærkt team!

– Du kommer til at arbejde med og afholde events sammen med Game/Streetmekka som crew – dvs. planlægning, koordinering og afholdelse af begivenheder for andre.

– Du kommer til at dyrke din sundhed via bevægelse og motion og gode mad/spisevaner og hjælp til måske et rygestop eller andet. 

– Vi har også fokus på din selvstændighed som et voksent menneske: du kommer til at lave mad og få viden om ernæring, arbejde med viden om det danske arbejdsmarked og få viden om og styr på din privatøkonomi i faget PASE. 

– Du kommer også til at have dansk og matematik altsammen på 9.kl. (G) og 10.kl. (E) niveau og D-niveau – her kan du tage din eksamen eller styrke dine almene faglige kundskaber. Der er herudover afsluttende fagprøve  og prøve i PASE

Erhvervsmæssigt retter linjen sig primært mod eventkoordinator, friluftsvejleder og job indenfor undervisning og pædagogik.

 

Undervisningen berører desuden elementer fra uddannelserne: sikkerhedsvagt, ambulanceredder, transportbetjent, brandmand og beredskabsfaglig medarbejder.

 

Desuden ville undervisningen kunne styrke dit evt. virke som frivillig, sportstræner eller spejderleder. 

 

Velmødt på PGU SC!

 

Prøver: Holdet er et prøveforberedende PGU-hold, elever indstilles som udgangspunkt til prøve i PGU faget Turisme, Kultur og Fritid, PASE, Dansk (G,E,D) og Matematik (G,E,D).